Metoder til Konfliktløsning

Der findes forskellige metoder til konfliktløsning. Ingen er mere rigtige end andre, og der udvikles hele tiden nye. Meningen med Liviafonden er at opmuntre til nye kreative måder at løse konflikter på og nye måder at bruge de kendte metoder på. Her omtales nogle af metoderne kort. Du kan læse mere på www.konfliktloesning.dk

Ikke voldelig kommunikation
Når vi taler fra hjertet, er vi ærlige og ønsker at lytte til, hvad andre har på hjerte.

Formålet med ikkevoldelig kommunikation er at skabe en helhjertet kontakt og et samspil, der åbner for dialog. Metoden har fokus på egne og andres følelser og behov. Man ser på, hvad det er, vi siger til hinanden, hvad vi siger til os selv, og hvordan vi siger det. Bruger vi ord, der skaber kontakt – eller skaber vi afstand og optrapper konflikten med de ord, vi bruger?

Dialog
Dialog betyder ”gennem ordet”, at tale sammen. I konfliktløsning bruger vi samtalen til at undersøge, udforske og opdage forskellene mellem os. Gennem dialogen undersøger vi: Hvad giver mening for os selv, og hvad giver mening for andre? Her handler dialog om at opdage mening, fortælle om vores egen mening og lytte til andres mening for at finde en forbindelse, en bro over det, som skiller os.

Dialog mellem grupper, som oplever sig som meget forskellige, er en særlig form for kommunikation. Den kan bruges til at bringe stridende grupper på talefod, væk fra fjendebillederne.

Basal konfliktløsning
Basal konfliktløsning arbejder med otte trin i løsningen af konflikter. De er næsten indlysende i deres enkelhed, men afspejler en særlig måde at handle på. De er svære at bruge, fordi de strider mod vores tillærte måde at forholde os til konflikter på. Trinene skal ikke ses som én proces eller tages i en bestemt rækkefølge. Måske skal der mange forsøg til:

Direkte kontakt
– Vi er enige om at være uenige.

Acceptere forsøg på at løse op
– Begge skal træde tre skridt tilbage og ønske at komme videre. Måske skal der en hjælper til.

Hver fortæller sin historie
– Begge får tid og rum til at fortælle sin historie, fremlægge sit standpunkt og udtrykke de følelser, der hører med til konflikten.

Finde hovedlinjerne
– Parterne gør sig klart, hvad det vigtigste i konflikten er og formulerer det.

Finde sine behov og interesser
– Begge bevæger sig under standpunkterne for at finde de dybere behov og interesser. De har ofte med identitet, følelser og ikke-materialler dimensioner at gøre.

Brainstorm
– Her findes mange løsninger og en eller flere vælges.

Sikre at begge er tilfredse
– Aftalerne skal være helt klare og kontante.

Mægling
I mægling får parterne i en konflikt hjælp af en upartisk tredjepart til at finde veje ud af konflikten. Mægling tager udgangspunkt i, at parterne selv har løsningen på deres konflikt og bygger på et menneskesyn, som har respekt for og tillid til det enkelte menneskes oplevelse af konflikten. Parterne i konflikten har det fulde ansvar for resultatet, mens mægleren har ansvar for processen.

Forsoning
Forsoning er et stærkt begreb, som kun bruges, når noget alvorligt står på spil. Forsoning hører til på det sidste trin i konflikttrappen. Det er en proces, som knytter sig til dybe lidelser, stærke følelser, voldsomme overgreb og konflikter.

Forsoning kan defineres som fredsmæglingens ultimative mål. En proces hvorunder begge parter anerkender hinandens smerte og skyld og enes om at fjerne den. Forsoning er en åbning mod fremtiden, hvor individer eller grupper, der er fanget i et net af fortræd og modfortræd, kan finde en udvej ved at sætte sig ind i hinandens virkelighed.

Læs mere på www.konfliktloesning.dk