Nominerede 2009

De nominerede til LIVIAprisen 2009 var:

Crossing Borders & Garba Diallo
En kreativ uddannelsesorienteret NGO der skaber rum for upartisk dialog, konlifkthåndtering og mediefærdigheder for unge og undervisere fra konfliktzoner i Mellemøsten, Danmark, det sydlige Afrika og Centraleuropa. CB opmuntrer unge mennesker til at opgive stereotyper og udvikle positive billeder af hinanden gennem aktiv dialog, medie arbejde og kapacitetsopbygning i et bottom-up perspektiv frem mod fred. CB er startet og ledet af Garba Diallo.

Mæglingsprojekt i Center for Voldtægtsofre
“Hvor ku´ du gøre det?” Sådan tænker de fleste kvinder, der har været  udsat for et seksuelt overgreb, og for nogen er det vigtigt at stille spørgsmålet direkte til den mand, der begik overgrebet. De ønsker at forstå, hvorfor det skete. De vil høres, ses og tage til genmæle, og Center for  Voldtægtsofre på Rigshospitalet stiller en sikker ramme og en mægler  til rådighed for disse samtaler.

MEPO Youth
Henrik Goldschmidt og The Middle East Peace Orchestra har startet  dette børne- og ungdomsprojekt, der har base i København, Jerusalem  og Ramallah. Idéen er at give arabiske, jødiske og kristne børn og unge en chance for at mødes gennem musik og dans og på den måde skabe relationer på tværs af de ellers til tider, dybe skel. I samarbejde med professionelle musikere skaber de koncerter på tværs af de grænser, de vokser op med.

Kunstner Julie Edel Hardenberg
Julie Edel Hardenberg er grønlandsk kunstner, og gennem forskellige  former for samtidskunst formår hun at få de mange sider af den postkoloniale konflikt til at blive synlige. Med sin gennemført bevidste, finurlige, poetiske og også humoristiske tilgang til begreber som  etnisk og kulturel identitet, fomår hun at tydeliggøre den konflikt, der er mange steder i verden i forhold til de postkoloniserede lande.

Benny Andersen spiller til prisfesten 2009.

 

Læs også
Støt
Støt LIVIAFONDEN! Læs mere om hvad du kan gøre her.

-Støt LIVIAFONDEN

Tilkendegivelser fra prisfesten
“Da jeg cyklede videre den aften, havde jeg så meget varme i mig, at den kunne varme hele byen op…selvom det var en kølig aften”.

“Tak for en virkelig fantastisk aften igår, som rørte mig dybt og fyldte mig med håb”

“Tak for en fantastisk aften, hvor fokus på fantastiske menneskers mod, vilje og engagement planter håb, tro og vilje hos os andre……TAK”

“Vildt fantastisk aften, med anerkendelse til nogle rigtig gode projekter. Håber rigtig mange får øjnene op for fonden og alle de projekter der arbejder med at løse konflikter.”

Læs flere tilkendegivelser fra prisfestens gæster, og se flere billeder på vores Facebook side.