Prisfest 2010 – Mod og fred i Liberia og Greve

Hvert år uddeler LIVIAFONDEN priser til konfliktløsere, som har tænkt og handlet dristigt, opfindsomt og fredeligt midt i stejle samfundskonflikter. I år hyldede godt 170 gæster fire fantastiske prismodtagere.

Af Jette Hansen & Else Hammerich

Aftens festligheder begyndte imidlertid med overrækkelsen af en særlig hæderspris, der blev tildelt Holger Terp fra Fredsakademiet. Sammen med LIVIAprisen fulgte også et oliventræ og rosende ord fra Else Hammerich:

”Du har brugt dit liv på at vise, at livet er stærkt og viljen til fred er stærk. At der overalt i verden og til alle tider er mænd og kvinder, som tror på og viser vej til mere intelligente og menneskevenlige måder at løse politiske konfliktknuder på end ved krudt og kugler.”

Ordene og hædersprisen blev fulgt op af en musikalsk hyldest, da Charlotte og Camilla Munck sang Bob Dylans ’Ring Them Bells’ så luften dirrede.

Anderledes danske løsningsmodeller
Den dirrende varme bredte sig hurtigt i KFUM/KFUKs festsal, hvor de musikalske oplevelser samt prisvinderne blev præsenteret af aftenens konferencier Nanna Hvidt, direktør i DIIS.

Da færøske Súsanna Heralvsdottirs smukke sangstemme lagde op til første prisvinder, Nørrebro-initiativet Vi vil bo her sammen – Alle sammen nåede den intense stemning helt op til loftet.

På vegne af gruppen modtog Terje Bech og hans tiårige søn Niklas prisen, inden Niklas fortalte, hvordan initiativet blev til: ”Nogle venner og mig var ude at lege, da vi hørte en bil, som bremsede hårdt op, og bagefter lød der en fire-fem skud – og så skyndte vi os hjem.”

Børnenes oplevelse fik deres forældre til at overveje, om de skulle flytte fra bydelen eller stå sammen imod de voldelige tiltag, der var blevet hverdag på Nørrebro. Overvejelserne resulterede i beboerinitiativet, som mere end 20 gange rykket ud til steder, hvor der har været skyderier, og dagen efter har holdt fest med musik, blomster og traktement.

Gruppen fik et stort bifald, ligesom stand-upperen Wahid Sui fik efter sit nummer om sin umulige og dybt respekterede far.

Mens smilene stadigvæk bredte sig over publikums ansigter, sprang syv af Greves brandkadetter op på scenen sammen med deres instruktører fra Greve Brandvæsen. Livlige og med øjnene godt knebet sammen i spotlightet modtog drengene på rad og række den statuette, Bjørn Nørgaard havde skabt som årets Liviapris.

Torben Bang-Christensen fra Greve Brandvæsen sagde til drengene: ”I er blevet en ressource for os. Når det nu en sjælden gang sker, at det brænder i jeres område, hjælper I os med at rulle slanger ud og står ikke som tidligere i vejen. De positive relationer mellem os er skabt, og dermed er vores mål nået.”

Udenlandske prisvindere
Efter de to danske initiativer var blevet hyldet, indtog musikken igen scenen med kurdiske Mizgin på vokal og Anders Honoré på saxofon.

Efterfølgende løb en kortfilm med billeder af krigen, der hærgede Balkan i halvfemserne, henover det hvide lærred nær scenekanten. Filmen var en intro til prismodtageren Steinar Bryn og Nansen Dialog Netværket, Norge-Balkan – en politisk proces der gennem dialog har forsonet mennesker, som tidligere har bekriget hinanden.

Steinar Bryan sagde blandt andet: ”Dialogue is movement. Dialogue is challenging one’s assumptions. Dialogue is listening to become more aware of how one’s own actions affect others. Dialogue shows that competing truths can co-exist. Dialogue is reaching out – the dialogical truth is often found on the bridge between parties in conflict.”

De næste billeder på det store hvide lærred var skrækscener fra den Liberianske borgerkrig, der sluttede med fredsaftalen i 2003 – med stor assistance fra aftenens sidste prismodtager Leymah Gbowee.

I sin tale pointerede hun, hvor vigtigt det er at rejse sig og handle mod volden, selv i fortvivlede situationer:

”If we sit in our homes we will die, if we stand up for our rights we will also die, so we might as well stand up.”

Som for at understrege de smukke initiativer, der har løst voldelige konflikter på en ikke-voldelig facon, rundede Benjamin Koppel prisoverrækkelsen af med en stærk og mild saxofonversion af ’What a Wonderful World’.

Tak til – i 2010