Lorem Ipsum

Støt os

Deler du LIVIA Fondens vision om idérig, modig og fredelig konfliktløsning? Vil du støtte vores arbejde? Dit bidrag går ubeskåret til at støtte og opmuntre ikkevoldeligt, opfindsomt konfliktarbejde.

Sådan donorer du et beløb til LIVIA Fonden:

Overfør pengene til vores konto i Merkur Andelskasse:

Reg.nr.: 8401
Kontonr.: 1726779 

Vil du trække beløbet fra i skat? – så husk at anføre dit navn, din mailadresse og dit cpr.nr.

Beløb over 500 kr og op til 15.000 kan trækkes fra i skat se reglerne.

Vi er alle med til at betale de 35.000.000.000 kr., Danmark årligt afsætter til forsvar, politi, kriminalforsorg og retsvæsen – en række af de redskaber, samfundet traditionelt bruger i konflikter.

LIVIA Fonden er en mulighed for at donere en beskeden brøkdel af sådan et beløb til at finde andre veje – og til at sprede det livsbekræftende budskab om fredelig konflikthåndtering i vort samfund. På forhånd tak for din støtte!

Du kan også støtte LIVIA Fonden på andre måder. Læs videre nedenfor.

Bliv aktiv

LIVIA Fonden har brug for flere gode og dygtige mennesker. Har du overskud og evner til at sætte handling bag dine idéer, så skriv til os (Enable Javascript to see the email address) og fortæl os om dine tanker.

LIVIA Fonden er en frivillig forening. LIVIA-arbejdet omfatter presse, fundraising, tekstforfatning, prisfester, sponsorarbejde, og meget mere. Alle opgaver gennemføres med frivillig arbejdskraft og støtte fra folk inden for konfliktmægling, konfliktundervisning, kommunikation, rådgivnings-, undervisnings- og filmarbejde. Arbejdet sker på selvkørende basis med afsæt i åbne bestyrelsesmøder.

Er du interesseret i at være med? Skriv til os (Enable Javascript to see the email address)

Frivillige Pressefolk

LIVIA Fonden søger frivillige pressefolk
Er du træt af at se nyheder om krig, vold og konflikt? – De gode historier findes!

Overalt i verden går mennesker nye veje for at løse samfundsmæssige konflikter på innovative, dristige, kreative, modige og ikke-voldelige måder. Nogle af disse mennesker og projekter bliver hædret for deres arbejde, når LIVIA Fonden hvert andet år uddeler sine priser. Men vi mangler gode kræfter til at sprede historierne.

Vi søger folk, der har lyst til at engagere sig i LIVIA Fondens presse- og informationsarbejde, fx:

– Skrive pressemeddelelser
– Pressekontakt
– Arrangere interviews
– Lave materiale til LIVIA Fondens hjemmeside

Hvis du har lyst til at være en del af et engageret og inspirerende arbejde, vil vi meget gerne i kontakt med dig.
Skriv til (Enable Javascript to see the email address)